onsdag den 26. marts 2014

Krøller eller ej...

Kan I huske jeg for lidt siden skrev om mine tanker i forhold til at få lavet krøller? (Indlægget er her: http://hyggeglimt.blogspot.dk/2014/02/krl-med-krl-pa.html )

Nu har jeg taget beslutningen og fik i dag lavet permanent krøller!






Hvad synes I- er det ikke blevet fint?!



Her lidt billeder fra de sidste par dage:


Nybagt franskbrød!

Nye forårs blomster ved hovedindgangen

Tingene er ved at springe ud = forår!

Solnedgang - udsigten fra vores stue

Aftensmaden i går: Grøntsagstærte

Hyggetegning

Er jeg ikke yndig ved frisøren, hehe

SMIL fra Charlotte




tirsdag den 25. marts 2014

Særlig sensitiv


Jeg er særlig sensitiv. Det vil sige at jeg er mere sensitiv end mange andre mennesker er. Jeg er ikke så fysisk sensitiv, fx kan jeg sagtens have tøj på der sidder tæt på kroppen, og er ikke en der blive så nemt irriteret over mærker i tøjet, dog kan jeg ikke fordrage at blive rørt på mine knæ og fødder.

Men jeg er sensitiv på mange andre områder, især i forhold til mine følelser.
Denne artikel beskriver dette karaktertræk, rigtig godt:
http://www.sygeforsikring.dk/Default.aspx?ID=1800

Det er ikke fordi jeg vil gøre mig til noget specielt, men efter at have snakket med min søster omkring det og læst denne artikel, er jeg blevet opmærksom på hvorfor jeg nogengange har det som jeg har det - og det er nu egentlig meget rart!

Det jeg tænker mest på er fx at jeg har brug for pauser i løbet af den - bliver meget stresset hvis jeg har for mange planer. At jeg meget nemt bliver påvirket af andres humør, især min kærestes, og synes selv jeg er godt til at se hvordan andre har det, som måske egentlig er meget godt i forhold til det job jeg har mig.
Heldigvis er jeg vokset op i en familie hvor det var helt legalt at snakke om følelser og have det som man havde det, men jeg blev tit mistolket af fremmede mennesker, der synes jeg var kedelig eller sur, men faktisk var jeg bare genert og havde brug for noget tid for mig selv engang imellem, for at koble af fra de mange sanseindtryk.


SMIL fra Charlotte

mandag den 24. marts 2014


Er begyndt at tegne lidt. Bare sådan noget hyggetegne... Det kræver øvelse før det kan blive flot, men det er ikke mit mål - jeg hygger mig bare med det om aftenen i sofaen...









I vuggestuen, har jeg lige lavet påskekyllinger med storegruppen - meget simple ud af pap tallerkener. Er de ikke søde!?


Inden jeg smutter, vil jeg lige komme med en lækker anbefaling! :
Jeg er som før nævnt en meget stor kræsenpind, så da jeg fik anbefalet denne skyr af min veninde, var jeg lidt skeptisk, men gav den et forsøg.

Og jeg siger jer - det smager som en drøm! Er så lækker! Jeg glæder mig helt om morgenen til at skulle have morgenmad nu! MUMS!

SMIL fra Charlotte


søndag den 23. marts 2014

AV mit hoved!


Havde det sådan lidt underligt i kroppen hele fredagen, følte mig ikke syg, men følte mig sløv og tung i hovedet, så da jeg kom hjem fra arbejde fredag eftermiddag smed jeg mig på sofaen og blev liggende der hele aftenen. Da jeg gik i seng havde jeg hovedpine, og lørdag morgen var den der stadig men gik over op af formiddagen. Jeg tog til storbyen, hvor jeg havde en frokost aftale med min ene søster og vores mor på Flammen (som til en sidebemærkning, er et sted med meget lækker buffet, som helt klar er et besøg værd!). Derefter kørte vi til Langeskov til Outlet butikken, som vi havde hørt godt om fra min svigermor. Min søster og mor fandt en masse gode sager, og jeg nøjes med et par sorte joggin capribusker til hjemmebrug eller arbejdsbrug til sommer, og et par fine sko til billige penge. Herligt! Dem tror jeg jeg vil have på til en konfirmation til sommer.







Om eftermiddagen kom hovedpinen snigende igen, og da jeg kom hjem havde jeg så ondt i ægget (migræne?), at jeg lagde mig i sengen i et mørkt soveværelse og sov et par timer. Da jeg vågnede igen var det ikke blevet meget bedre, med rykkede ind foran tvkassen, og gik tidlig i seng igen. I dag har jeg ikke haft hovedpine, men bare været meget tung i hovedet. Lidt irriterende når vi fik mine svigerforældre på besøg, der hjalp med at hænge nogle forskellige ting op på væggene, som hjælper på at her bliver lidt mere hyggeligt og hjemligt!
Jeg håber hovedpinen er ovre i nat, så jeg er klar til arbejde i morgen, ellers må jeg jo blive nødsaget til at melde mig syg :(

Vi har forresten fået hængt gardiner op i stuen nu! Det pynter også gevaldigt! Plisse gardinerne er købt i Jysk, men da det var specielmål, var der 3 ugers leveringstid på dem, så i mellemtiden måtte vi jo undvære og hang tæpper op som en nødløsning....




Håber jeres weekend har været lidt bedre end min!?

SMIL fra Charlotte



søndag den 16. marts 2014

Det var den weekend

Tiden flyver afsted og weekenden er allerede på sine sidste timer.
Føler ikke jeg har nået at slappe ordenligt af  men til gengæld har jeg nået en del andet.
Fredag aften gik stærkt. Kæresten var ved en kammerat og jeg lå på sofaen og så X Factor og gik forholdsvis tidlig i seng - var bare så træt!

Vores pilleovn i stuen


Lørdag var vi til min ene søsters fødselsdag, til en go' frokost og kaffe, og da vi kom hjem trodsede jeg kulden og gik ud i haven og plantede nogle fine lilla stedmor blomster vi fik den anden dag af kærestens farmor. Senere besøgte en veninde mig, som jeg hentede på stationen.






I dag var vi så til min anden søsters fødselsdag, til lækker morgenmad/brunch. Og hele eftermiddagen har jeg så brugt på at ordne en masse kedelige papirer og skrevet uopfordret ansøgninger.

Gavekort til planteskole til min ene søster

Makeup og gavekort til Matas til min anden søster

Resten af søndag aften, vil jeg bruge i sofaen med kæresten og nyde at det er dejligt at have weekend!

SMIL fra Charlotte





mandag den 10. marts 2014

Forårs mandag

Åh sikke en dejlig forårsdag det har været i dag!
Så herligt og tiltrængt med masser af sol!



Håber disse nyindkøbte tulipaner snart springer ud og pryder vores spisebord;o)

Har været ude det meste af dagen på arbejdet, og vi tog os en lille lunte/løbe tur her til eftermiddag da vi begge var kommet hjem ;o)

Til aften lavede jeg mad. Det blev til en god blandet landhandel (som det ofte gør her hjemme. Vi får ofte meget af de samme retter, da jeg er hamrende kræsen desværre). Kylling, ærter, gulerods salat, kartoffelbåde og lidt flødekartofler.

Vil lige slutte af med at vise jer hvordan mine negle ser ud i disse dage:

Ser egentlig mere orange ud end den er..


God aften alle sammen!

SMIL fra Charlotte



søndag den 9. marts 2014

Fik I set Grandprix i går aftes? Det gjorde jeg selvom jeg ikke er den store grandprix nørd, men det var nu meget hyggeligt.



Dagen i dag startede med et dejlig langt bad, og ellers har jeg tilbragt min søndag med at rykke lidt rundt og rydde op - så nu er vi næsten på plads! Dejligt!

Der blev også lige en lille stille stund som jeg nød på terrassen i solskinnet.



Om lidt er aftensmaden færdig- kæresten laver min livret! Medister med kartofler og brunsovs = MUMS! Hvor heldig kan man være?!

I morgen kalder arbejdet igen efter 2 travle ugers ferie - det bliver nu godt at komme igang igen, selvom køreturene bliver trælse.

SMIL fra Charlotte



lørdag den 8. marts 2014

Vi har rigtig nydt det herlige forårsvejr i dag! Solen har braget igennem, mens vi fik gået os en lang tur i nabolaget - på nogle forskellige stier og på et offentligt natur areal, og fik kigget på vores have;o)

Nåede ned til en å med en lille gangbro over.

Et stort skilt hvor der stod: "Skulpturpark"...arh...det var nok ikke lige hvad jeg ville kalde det - en stor græsmark, med stier, store sten, små bakker , en å, og infoskilte onkring plante og fugle liver der omkring....og så 1 skulptur! Med dejligt sted at gå tur!

Vores have.
Forårsblomsterne pynter så fint i bedene, og glæder mig til at se hvad der ellers kommer frem i løbet af året!

SMIL fra Charlotte






De seneste køb

Kunne ikke dy mig den anden dag, hvor jeg fik øje på denne sorte pæne kjole sat ned til kun 180 kr og paliet cardigan til kun 90kr!  Og så passede de på en prik! Nice!




Da vi var i Bilka forleden dag, stod disse varme vinterstøvler og kaldte på mig! På tilbud til 150kr! De er så behaglige at have på - så selvom jeg nok ikke får brugt dem før næste vinter, er det jo også rart at tænke på at have nogle nye støvler at hoppe i til den tid;)



Og her har jeg noget mere jeg kan gå og glæde mig til! Min søster og jeg skal til Marie Key og Mads Langer koncert til juni! Uh det bliver godt!



SMIL fra Charlotte



fredag den 7. marts 2014

Har haft en god veninde på besøg her til formiddag til brunch/sen morgenmad! Herligt at folk stadig gider besøge os selvom vi er flyttet fra storbyen!




Da hun smuttede igen, satte jeg mig her ved computeren og søgte efter job. Der er bare ikke mange at søge, dvs. slet ingen ifht. mine søgekrav. Tænker at jeg snart må få skrevet nogle uopfordrede ansøgninger, jeg kan sende ud til de omliggende institutioner, og så krydse fingre for at nogen lige står og mangler mig;)

Nu er det allerede weekend igen og vi har boet her for alvor i 1 uge i morgen! Tiden er gået stærkt! Min 2 ugers ferie er ved at nå sin ende og jeg føler ikke jeg har holdt ferie, men når jeg tænker over det, har vi jo nået at lave en del alligevel!
Det bliver nu også godt at komme tilbage til de små trolde på arbejdet!
I morgen håber jeg på godt vejr, for så tror jeg at jeg vil nusse i haven og gå en tur i nabolaget.

SMIL fra Charlotte




Sneak peek af indretningen so far:



Til jul fik jeg denne limegrønne frugtskål og brød/grøntsagsbakke, som jeg nu har stående i vores nye køkken. Var i IKEA den anden dag for at finde lidt pynte ting til huset. Fandt også dette fine grønne spækbræt.



Fandt pyntepuder til sofaen i grønne nuancer, så det hele ikke bare bliver sort og hvidt.



Så har vi også købt denne smarte gulv lampe og et sofabord (dog ikke fra IKEA). Spisebordet har vi også bestilt men der er 7 ugers levering! Det er i samme stil som sofabordet, bare firkantet.

Vi er begyndt at komme lidt mere på plads, men her roder stadig ;o)

God weekend derude!

SMIL fra Charlotte




mandag den 3. marts 2014

Et lille pip her fra flyttekasse-rodet!
Vi er flyttet ind i huset - og det er bare skønt (og lidt en mærkelig følelse) at bo i sit eget hus!!!



Har haft meget travlt med at male soveværelse og stue, flytte, gøre rent, have venner og familie på besøg, købe nye møbler og gardiner, og lede efter små ting man liiige skal bruge som er gemt ned i en af de uendelige mange flyttekasser der stadig står og roder rundt omkring i huset...
Så derfor har der ikke været meget tid til at slappe af og nyde at man egentlig har ferie, men det er jo også dejligt at få alle tingene flyttet ind i huset!



Flotte blomster fra familien!


En lille hilsen fra vores ejendomsmægler..

I morgen skal vi et smut til Odense til møde i banken og derefter ind til lejligheden og gøre det sidste rent.
Onsdag regner vi med at kæresten får sine kollegaer på besøg imens jeg nok smutter ud for at købe pudder til sofaen og andre pynteting til huset.
Torsdag går med at pakke ud mens manden er på arbejde og så skal vi om eftermiddagen ind og aflevere nøglerne til lejligheden.
I weekenden statser jeg på at få pakket noget mere ud, få slappet lidt af, nyde huset og foråret, samt at få besøg af en veninde ;o)


SMIL fra Charlotte

P.S. Billeder af huset og vores indretning kommer senere!